HUSK MUNDBINDET 😷

Lea Boelskifte Børn, Familie, Gravid Leave a Comment


Skal du fotograferes, hente en ramme eller blot sige hej til os i studiet? Så skal du fra dags dato huske dit mundbind eller visir. På den måde kan vi passe meget bedre på hinanden. 💕

Foran kameraet er mundbindet selvfølgelig ikke påkrævet, og trods disse noget anderledes omstændigheder glæder vi os stadigvæk til at byde jer allesammen varmt velkommen på Sønder Boulevard 30. 📸

Har du nogen spørgsmål vedrørende de nye retningslinjer, er du meget velkommen til at give os et kald. 📞

Ha’ en skøn dag. ☀️

HIP HURRA TIL OS

Lea Boelskifte Konkurrence Leave a Comment

For 6 år siden sagde Little Nordic Photography hej til verden for første gang, og siden har så mange skønne mennesker givet os lov til at forevige vigtige øjeblikke i deres liv. Der er vi meget taknemmelige for. Så i dag skal vi ikke kun fejre os… 🎉

Nu får du nemlig muligheden for at vinde en fotografering hos Little Nordic Photography til en værdi af 1.000 kr. 🎁

Hop over på vores Instagram-profil hvis du vil høre mere om, hvordan du deltager. https://www.instagram.com/littlenordicphotography/

EN STOLT STORESØSTER 💕

Lea Boelskifte Børn, Nyfødt Leave a Comment

Little Nordic Photography er et trygt rum, hvor der er plads til at sænke skuldrene. Det er nemlig sådan, at specielle bånd mellem mennesker rigtig får mulighed for at træde frem. ✨


Og selvom det for nogle børn kan være lidt af en omvæltning, når nye søskende kommer ind i billedet, måtte storesøster da også overgive sig til sidst.🌸

“Nu er jeg klar til at holde hende”, udbrød hun stolt og fik smilet frem på vores allesammens læber. 😍

SPECIALIST I BILLEDBEHANDLING TIL FOTOSTUDIE PÅ VESTERBRO

Lea Boelskifte Ikke kategoriseret Leave a Comment

Hos Little Nordic Photography løber vi stærkt. Så stærkt at vi står og mangler en ny kollega til vores lille team.
Er du mon vores nye, kreative hurtigløber?

HVEM ER VI?
Little Nordic Photography er et fotostudie specialiseret i gravid-, nyfødt-, børne- og familiefotografering.
Bag kameraet står Lea, der er fotograf og indehaver, og bag skærmen sidder Simone, der er ansvarlig for​ ​kommunikation og markedsføring. I studiet hjælper vi mennesker med at indfange livets særlige øjeblikke og​ ​forvandle dem til livslange minder.

HVEM ER DU?
Er du en dygtig retoucher, er du allerede et ret godt match. Vi søger nemlig dig, der mestrer Lightroom og Photoshop, og som kan hjælpe os med at redigere nogle af de mange, ugentlige fotosessions.

Det er vigtigt, at du har æstetisk sans og flair for at redigere portrætter af mennesker. Du skal have let ved at afkode Little Nordic Photography’s eksisterende, visuelle udtryk og brænde for at levere smukke slutprodukter med et
professionelt udtryk.​ ​Og er du samtidig en imødekommende person, der kan tage imod de kunder, der besøger studiet, med en god portion hjertevarme, så har vi skudt papegøjen.

ALT DET PRAKTISKE

Stillingen kræver en vis fleksibilitet. Som udgangspunkt skal du have mulighed for at sætte 7 – 14 timer af om ugen, og du skal kunne arbejde fra vores studie på Sønder Boulevard 30 i København V. Måske er du nyuddannet eller i gang med en kreativ uddannelse.
Har du lyst til at være en del af et lille, passioneret fællesskab med store ambitioner og en farlig hang til søde sager,​ ​så vil vi glæde os rigtig meget til at høre fra dig.  

Ansøgning og CV skal sendes til: lea@littlenordicphotography.dk. Vedhæft gerne et par eksempler på billeder, du har redigeret, eller send os et link til dit online portofolie.
Eventuelle spørgsmål til stillingen skal sendes via mail til: lea@littlenordicphotography.dk.

ANSØGNINGSFRIST: Tirsdag den 20. oktober 2020

OPSTART: Hurtigst muligt

BJÆLDEKLANG, BJÆLDEKLANG

Lea Boelskifte Børn, Familie Leave a Comment

Indrømmet, det virker måske fjollet at synge julesange på en oktoberdag, men her i studiet begynder vi så småt at forberede os til den travle juletid. 🎶

Vi synes nemlig, at de bedste julegaver er både kærlige og personlige – og det er vi heldigvis ikke alene om. ❤️

Derfor anbefaler vi, at du booker din session hos Little Nordic Photography i god tid, hvis du også planlægger at overraske dine nærmeste med et skønt portræt. 🗓

Vi glæder os til at sprede en masse julekærlighed til dem, I har kær. ✨

VI SØGER STADIGVÆK TO NYFØDTMODELLER 📸

Lea Boelskifte Ikke kategoriseret Leave a Comment

Torsdag den 1. oktober søger vi to skønne, små nyfødtmodeller, der begge er omkring en uge gamle på dette tidspunkt.

Forældrene skal have mulighed for at sætte 2-3 timer af, og som tak for deres store hjælp modtager de hver især to smukke, digitale portrætfotografier som et evigt minde om dette nye kapitel. ✨
.
Tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du er nysgerrig efter at høre mere eller kender en familie, der kunne have interesse. 💕

VI SØGER NYFØDTMODELLER 👶🏻👶🏽👶🏾👶🏼

Lea Boelskifte Nyfødt Leave a Comment


Hos Little Nordic Photography tilbyder vi træningssessions til fotografer, der ønsker at forfine deres håndværk inden for fotografering af gravide, nyfødte, børn og familier. 💕

Og i den forbindelse søger vi nu to skønne nyfødtmodeller. Torsdag den 1. oktober afholder vi nemlig en 1:1 mentoringdag med en fotograf, der skal lære mere om de vigtige teknikker knyttet til nyfødtfotografering. 📸

For at sikre det bedste resultat, er det vigtigt, at de to nyfødte er omkring en uge gamle d. 1. oktober. 🗓

Den første session vil finde sted om formiddagen, mens den anden foregår efter frokosttid, og forældrene til den ene nyfødte skal selv have lyst til at være med på nogle af fotografierne. Derudover skal I sætte 2-3 timer af og være indforståede med, at materialet efterfølgende vil kunne bruges til markedsføring. ✨

Som tak for jeres store hjælp modtager begge familier to flotte, digitale portrætfotografier, så I har et dejligt minde fra den første tid med den lille ny. 🌸

Står du, eller en du kender, foran en familieforøgelse inden for de næste par uger, så hører vi meget gerne fra dig.

👉🏼 ✉️info@littlenordicphotography.dk

VI HAR VENTET SPÆNDT …

Lea Boelskifte Nyfødt Leave a Comment

… og i dag modtog vi endelig en pakke fra Italien, som vi har glædet os meget til at åbne. Et nyt, håndlavet portfolio-album i velduftende læder der er lige så smukt og stilfuldt, som vi drømte om. 

Albummet bliver snart en del af vores produktlinje, og vil kunne bestilles i to flotte farvevarianter. 

Vi synes selv, at det er en helt perfekt opbevaringsmulighed til værdifulde minder, ikke sandt?