SPECIALIST I BILLEDBEHANDLING TIL FOTOSTUDIE PÅ VESTERBRO

Lea Boelskifte Ikke kategoriseret Leave a Comment

Hos Little Nordic Photography løber vi stærkt. Så stærkt at vi står og mangler en ny kollega til vores lille team.
Er du mon vores nye, kreative hurtigløber?

HVEM ER VI?
Little Nordic Photography er et fotostudie specialiseret i gravid-, nyfødt-, børne- og familiefotografering.
Bag kameraet står Lea, der er fotograf og indehaver, og bag skærmen sidder Simone, der er ansvarlig for​ ​kommunikation og markedsføring. I studiet hjælper vi mennesker med at indfange livets særlige øjeblikke og​ ​forvandle dem til livslange minder.

HVEM ER DU?
Er du en dygtig retoucher, er du allerede et ret godt match. Vi søger nemlig dig, der mestrer Lightroom og Photoshop, og som kan hjælpe os med at redigere nogle af de mange, ugentlige fotosessions.

Det er vigtigt, at du har æstetisk sans og flair for at redigere portrætter af mennesker. Du skal have let ved at afkode Little Nordic Photography’s eksisterende, visuelle udtryk og brænde for at levere smukke slutprodukter med et
professionelt udtryk.​ ​Og er du samtidig en imødekommende person, der kan tage imod de kunder, der besøger studiet, med en god portion hjertevarme, så har vi skudt papegøjen.

ALT DET PRAKTISKE

Stillingen kræver en vis fleksibilitet. Som udgangspunkt skal du have mulighed for at sætte 7 – 14 timer af om ugen, og du skal kunne arbejde fra vores studie på Sønder Boulevard 30 i København V. Måske er du nyuddannet eller i gang med en kreativ uddannelse.
Har du lyst til at være en del af et lille, passioneret fællesskab med store ambitioner og en farlig hang til søde sager,​ ​så vil vi glæde os rigtig meget til at høre fra dig.  

Ansøgning og CV skal sendes til: lea@littlenordicphotography.dk. Vedhæft gerne et par eksempler på billeder, du har redigeret, eller send os et link til dit online portofolie.
Eventuelle spørgsmål til stillingen skal sendes via mail til: lea@littlenordicphotography.dk.

ANSØGNINGSFRIST: Tirsdag den 20. oktober 2020

OPSTART: Hurtigst muligt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *